Idag har været en god og forholdsvis afslappende dag.
Jeg stod op ved 8tiden og spiste morgenmad sammen med resten af familien. Pigerne er så dygtige og sidder og beder en bøn hver for sig inden hvert måltid.
Efter morgenmad kørte Cheryl og jeg Alyssa og Gracie til deres søndagsskole. Derefter satte vi Katelyn af ved Cheryls forældre og kørte så rundt i nabolaget og kiggede på tage, da Cheryl skal have nyt tag på huset i løbet af de næste par uger. Hun har svært ved at bestemme sig for hvilket, så hun havde brug for en ekspert vurdering (min).
Efter en time hentede vi Alyssa og Gracie og kørte så hjem og fik frokost. Pigerne fik grilled cheese sandwiches og Cheryl og jeg spiste rester fra igår som var chicken pot pie.
Kl 13:30 havde Alyssa en fodboldkamp som vi tog til. Hun er rigtig god til fodbold og pga en rigtig god aflevering hun lavede vandt hendes hold.
Derefter da vi var på vej hjem fik vi øje på et hus der var til salg og der var tilfældigvis åbent hus, så vi tog lige ind og kiggede lidt på det. Så tog vi hjem og ryttede op og gjorde rent. Jeg fik vasket en masse tøj og pakket de sidste af mine ting ud. Så skypede jeg med mor og senere med Sandra (og Anica og Kayla og en lille bitte smule Hrvoje) <3 Dog med lidt afbrydelser da jeg havde et par piger kravlende rundt oven på mig imens.
Nu har jeg lige læst to H. C. Andersen eventyrer med Alyssa og Gracie. Vi vil gøre det til et ritual at læse lidt i H. C. Andersens eventyrer hver aften inden sengetid.
Cheryl ringede til forsikringen idag for at adde mig til deres bil forsikring. Hvis det er gået i orden til imorgen vil jeg tage ned og få lavet et social security number så jeg kan få oprette en bankkonto og få taget mit state drivers license snart. Jeg vil også ha' skaffet mig et SIM-kort til min mobil, så jeg kan få et amerikansk nummer og så vil jeg have købt mig nogle løbesko, så jeg kan komme ud og løbe i den park der er lige bag vores hus.
Imorgen starter den første rigtige dag. Jeg skal starte arbejdet kl 6:15 og får fri igen ved 18 tiden. Dog med lidt fritid ind imellem imens pigerne er i skole. Heldigvis kommer Cheryls forældre og hjælper mig ved 7-8 tiden, da jeg slet ikke har styr på tider eller steder endnu.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSlet