Puha. Sikke en dag.

Dagen startede rigtig godt ud med at Alyssa og Gracie bare lå på sofaen og så tv imens de vågnede op og at Katelyn lå og sov indtil vi vækkede hende kl 7:45. Det var rigtig dejligt med en stille og rolig morgen hvor Katelyn ikke styrtede rundt.
Hun blev så hentet af skolebussen og Alyssa og Grace blev kørt i skole.

Jeg havde så 2,5 time fri og de blev brugt på at køre en tur til Wilmette og se hvor den kirke jeg skal i ligger, at tage på Dunkin' Donuts og at Skype. Rigtig dejlig eftermiddag.
Så hentede jeg Gracie og fik givet hende noget frokost hvorefter vi tog ud for at handle ind til at bage cup cakes. Vi tog også lige forbi 2 dyrehandlere på vejen.. Da vi gik i et mall idag så Gracie nogle manequin dukker med lilla parykker på. Så udbrød hun pludseligt meget skeptisk: "Purple hair?! Seriously?!" Hahaha. Jeg syntes det var morsomt. Hun er jo kun 5 år gammel.

Så kom Katelyn hjem med skolebussen og vi kørte op og hentede Alyssa fra skole. Fra vi kom hjem igen, ca kl 15:45 og indtil jeg fik fri kl 18 var et MARERIDT! Katelyn var USTYRLIG for at sige det mildt og det var virkelig forfærdeligt! Det kom endda til et punkt hvor jeg overvejede om jeg skulle bede om at komme i rematch, så jeg kunne komme i en anden værtsfamilie. Men lige da jeg havde tænkt det spurgte Alyssa mig: "Are you gonna stay with us for a whole year"? Jeg svarede: "Why are you asking that"? Og hun sagde: "Because some of our other au pairs have left early because of Katelyn".
Da Cheryl kom hjem fandt vi ud af at Katelyns skole muligvis har givet hende 4 gange så meget medicin idag som hun må få og hvis det er tilfældet er det højst sandsynligt derfor at Katelyn har været som hun har været idag. Cheryl vil ringe til skolen imorgen for at få det opklaret.

Heldigvis er min elskede søster der altid til at fortælle mig lige præcis hvad jeg har brug for at høre, uanset hvad det handler om. <3 ELSKER DIG SANDRA!

Idag sad jeg og snakkede lidt med Gracie. Hendes far døde for ca 1,5 år siden af hjerne cancer. Jeg spurgte hende om hun kunne huske ham og hun svarede nej. Hun spurgte så til min far og jeg fortalte hende om ham. Pludselig kunne hun fortælle en masse om sin egen far; at han var rigtig sjov og elskede at fortælle jokes, at han var meget høj, at han var en rigtig sød far men at han døde tidligt. Hun fortalte mig at nu bor han i himlen. Jeg fortalte hende at jeg ved at han har det godt og at nu hænger han ud med Gud. Hun sagde så meget bekymret: "But God is SO big. Are you sure that he wont step on my dad"? Jeg fik heldigvis overbevist hende om at Gud passer rigtig godt på hendes far og at Gud IKKE vil træde på ham.

Nu vil jeg ligge mig til at sove og bede til at imorgen må blive en bedre dag.