Igår:
Dagen startede ud med at jeg kørte hjem til Kath og så fulgtes vi til kirke. Kirke var som altid rigtig godt og opbyggende. I nadvermødet, det sidste af vores 3 møder, havde jeg sat mig et sted alene. Kath kom så hen til mig og spurgte om hun måtte sidde ved siden af mig. Jeg sagde at det måtte hun meget gerne. Hun fortalte så at hun bare lige skulle på toilettet og så ville hun komme. Inden hun nåede tilbage kom en der hedder Chris, som jeg havde mødt tidligere samme dag og spurgte om han måtte sidde ved siden af mig. Jeg sagde selvfølgelig bare ja og vi sad så og snakkede indtil mødet gik igang noget tid efter. Han er en flink fyr.
Efter nadvermødet var slut var der kor. Jeg øver med koret, men synger ikke med, når de synger til nadvermøderne. Derefter kørte Kath, hendes mand og jeg hjem. I bilen fortalte Kath at hun ville have sat sig ved siden af mig, men så fik hun øje på den 'handsome young man' som jeg sad og snakkede med og ville ikke forstyrre os. Hun fortalte så at hun havde fået afvide at han er meget succesfuld og at han er på udkig efter noget seriøst. Jeg fortalte hende så at jeg syntes at han var rigtig flink, men ikke min type. Hver gang jeg siger det, kan jeg høre min kære søster sige: "Sabrina, det kan være at du skal re-evaluere hvad din type egentlig er". Men nej, man skal ikke nøjes med. Heller ikke selvom han er amerikaner og at han er rig.
Om aftenen var jeg til koncert i Chicago sammen med en fransk au pair, Fanny. Vi tog derind for at se Plain White T's. Inden de kom på scenen var der 3 opvarmningsband som hver var på i 30 minutter. Imellem dem skulle der hver gang indstilles instrumenter hvilket tog dem min. 15 minutter. Jeg kendte ikke de andre bands, men de var udemærket. Dog, fordi det var dagen før Halloween, var de klædt ud. Selvom det var fyre, var de meget let påklædte og med kaninører osv på. Det kunne jeg godt have undværet! Midt i en af optrædenerne var der en af lydmændende (meget overvægtig mand) som smed tøjet og hoppede rundt på scenen kun iført sine små underhakkere! Det kunne jeg BESTEMT også godt have undværet!
En af gutterne fra gruppen LMFAO spillede på trommer, hvilket var meget sejt. Da Plain White T's endelig kom på havde vi stået op i ca. 4 timer og jeg var blevet skubbet og mast rundt og skreget ind i hovedet op til mange gange og jeg havde sindssygt ondt i min ryg, så mit humør var ikke super højt på det tidspunkt. Jeg fandt også ud af at jeg faktisk kun kendte 2 af deres numre. Så ikke super fed oplevelse.
Men så har jeg også prøvet det. Nu ved jeg ihvertfald at jeg meget mere er "se en god film"-typen.
Idag:
Idag var Katelyn oppe kl 6, selvom hun først kom i seng kl 23 igår. Og hun var MEGET aktiv lige fra morgenstunden. Lidt belastende, for det er jeg bestemt ikke selv.
Alyssa og Gracie var meget dårlige til at høre efter hele morgenen og efter utrolig meget besvær med dem og mange advarslet måtte jeg tage deres playdates fra dem, for resten af ugen. Jeg ville have taget 'treats' fra dem, men det ville ikke være fair når nu det er Halloween.
Katelyn havde halv dag idag, så både Gracie og Katelyn var hjemme fra kl ca 12. I løbet af dagen fik Gracie og jeg lavet en masse skole opgaver og jeg fik bagt mini cup cakes med creme cheese froting og malet edderkoppespind oven på.
Lidt efter Alyssa var kommet hjem fra skole kom pigernes faster og deres kusine. Lidt efter det kom Cheryl hjem fra arbejde og vi gik så alle ud for at 'trick or treat'. Det var rigtig hyggeligt og pigerne hyggede sig. Fasteren var sådan en type som meget gerne ville høres hele tiden og som var meget højrøstet. Hun var rigtig sød, men til sidste syntes jeg at det blev lidt for meget.
Her til aften har jeg skrevet med en pige som havde fået nogle rigtig dårlige ting afvide om en person som jeg synes rigtig godt om. Jeg var faktisk rigtig taknemlig for at få dette afvide, for det fik mig til at tænke over og huske på hvor meget denne person egentlig betyder for mig og hvor meget jeg holder af denne person. Heldigvis er jeg ikke typen der lader mig påvirke af hvad andre tænker. Det er livet bare for kort til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar