mandag den 10. oktober 2011

Our fingerprints don't fade, from the lifes we touches.

Dejlig dag. Jeg var dog enormt træt da jeg vågnede. Jeg var i en dyb søvn da vækkeuret ringede kl 6:00. Jeg gik så op kl 6:15 for at begynde at arbejde, som sædvanligt, da jeg ser en seddel på køkkenbordet hvor Cheryl beder mig om at møde en halv time senere idag. Øv! Det nyttede ikke noget at begynde at sove for så kort tid, så jeg tjekkede bare mails osv. istedet. Ville dog have været rigtig rart med den halve time ekstra til at starte med.
Pigerne havde alle fri idag fordi det er national helligdag, Culumbus day. De skulle alle tre ud og spise morgenmad med deres bedsteforældre, så det eneste jeg skulle sørge for her til morgen var at få dem i tøjet osv inden kl 9:30. Så morgenen gik med fis og ballade indtil da. Rigtig hyggeligt.
Jeg havde så fri i 2,5 time til formiddags og der tog jeg først ud og ledte efter et posthus (uden held), bagefter i en AT&T butik for at købe mig en mobil (uden held) og til sidst i en stor fest-artikel-butik for at købe mig et Jigsaw puppet (fra Saw) kostume til Halloween (uden held). Jeg tog så hjem og ringede til min skønne storesøster (uden held). Heldigvis var det p-day og jeg havde fået et par gode mails - så noget lykkedes! :)
Resten af dagen gik rigtig godt. Trods et par udfordringer gik dagen forholdsvist hurtigt. Da jeg havde fået fri løb/gik jeg mig en tur og derefter lavede jeg idag aftensmad til os alle. Til 7 personer. Jeg lavede helt hjemmelavet lasagne og en broccoli/vindrue salat i creme fraice. Alle elskede maden og Cheryl sagde meget høfligt at udover hendes mors lasagne var dette den bedste hun havde smagt. Grandpa sagde at han normalt ikke kan lide lasagne, men at han var helt vild med denne og Alyssa, som normalt ikke spiser noget med broccoli, spiste en hel skål broccoli salat og sagde at det smagte rigtig godt! Så det var en stor succes! Jeg brændte mig dog på ovnen (jeg har puttet koldt vand på, mor). Det gør heller ikke så ondt mere, men min hud er begyndt at blive lidt hvid midt i brændmærket. Jeg får altid så ondt af min hud når sådan noget sker!
 
 
Jeg har et problem med at jeg er mega træt i løbet af dagen, men når det bliver aften vågner jeg fuldstændig op og kommer derfor for sent i seng hver dag. Øv. Det må jeg lige arbejde på at ændre..
Jeg håber at I alle har det rigtig godt derhjemme. Husk at breve altid er meget velkomne. :)

2 kommentarer:

  1. Saa kommer der endelig en kommentar, selvom jeg altsaa laeser den hver dag...

    Smuk overskrift og god indstilling!

    Hvor var det bare nogle flotte cupcakes i gaar, og sikke en soed tanke! Blev de alle sammen spist?

    Har du faaet et SSN, siden du ikke satsede paa at tage hen paa kontoret i din pause? Eller ville 2 1/2 time stadig ikke have vaeret nok?

    Du kan slaa op paa nettet, hvor det naermeste posthus er! Gaa til www.usps.com.
    Hvad var problemet hos AT&T?

    Kayla havde ikke fri i gaar, men det havde Sadie og Ayden... Hmmm...

    Kan du ikke finde costumet paa nettet?

    Hvem skrev til dig? (Missionaermagnet)

    SEJT gaaet med aftensmaden siger jeg bare!

    P.S. Stakkels hud :'(

    SvarSlet
  2. P.S. Det med at blive frisk om aftenen kender jeg (heldgvis) intet til... :)

    SvarSlet