Who's to say, I can't do everything. Well I can try. And as I roll along I begin to find, Things aren't always just what they seem...

Who's to say
What's impossible
Well they forgot
This world keeps spinning
And with each new day
I can feel a change in everything
And as the surface breaks reflections fade
But in some ways they remain the same
And as my mind begins to spread its wings
There's no stopping curiosity
-Jack Johnson - Upside Down


Idag har været en fin dag. Startede stille og roligt fra morgenstunden og alt gik forholdvis nemt og glidende. Resten af dagen gik også udemærket og da alle pigerne var kommet hjem tog vi en tur i parken. Det blev dog en meget kort fornøjelse da vi måtte tage hurtigt hjem igen og skifte Katelyns ble. Men dagen gik og da det blev aften skulle Cheryl, min områdesrepræsentant og jeg have møde. Det kom til at tage 1,5 time. Jeg bliver i den her familie. Af flere grunde;

1.  Det er gået meget bedre de sidste par dage. 
2. Fordi jeg har bedt meget for at finde ud af hvad der var det rigtige at gøre og jeg følte at jeg fik svar på det idag. Det kom bare lige pludselig til mig at jeg kan godt klare det og desuden, når alt bliver hverdag og Alyssa og Gracie bliver ren rutine kan det være at Katelyn kan holde mig ved modet og oppe på mærkerne og gøre hverdagen lidt mere spændende - for hun bliver aldrig rutine! :) 
3. I vores møde da Cheryl (min værtsmor) hørte at jeg havde overvejet rematch sagde hun til min områdesrepræsentant imens hun var tæt på at græde "Allison, I can not go into another transition! I just can't!" Hun har også haft det meget hårdt og hun har brug for min hjælp. Selvom jeg stadig synes at det er meget for mig, så kan jeg nu føle at jeg gør en forskel.