onsdag den 2. november 2011

Har haft en dejlig dag idag.
Jeg havde bedt Cheryl om at lægge børnene tidligere i seng igår, så det havde hun gjort. Derfor var de oppe ved sædvanlig tid imorges - men i bedre humør. Det var rart. Jeg er igang med at prøve at få morgenen ind i en rytme. Fra kl 6:15 - 7:00 ser pigerne tv, imens jeg spiser morgenmad, laver frokost og laver deres morgenmad. Kl 7:00 spiser de morgenmad. Kl 7:15 slukker jeg for tv'et og så har de indtil kl 8:15 til at gøre sig klar til skole, redde senge osv. Kl 8:15 går vi udenfor og leger indtil Katelyn's skolebus kommer ca 10 minutter senere. Så snart Katelyn er blevet hentet kører/går Alyssa, Gracie og jeg i skole.

Imorges kørte pigerne på løbehjul i skole og jeg gik. Der er 0,7 miles til skole, hvilket vil sige 1,2 km. Så når jeg går til skolen og tilbage igen vil jeg have gået 2,4 km. Hvis jeg også går når jeg skal hente Gracie vil jeg lige pludselig have gået 4,8 km på en dag. Det vil jeg begynde på.

I løbet af hele min pause havde jeg utrolig meget lyst til Starbucks' varme hvide chokolade. Jeg overvejede længe om jeg skulle køre op og købe en eller ej. Til sidst bestemte jeg mig for at gøre det. Da jeg så havde købt den og var på vej mod Gracie's skole smager jeg på den og finder ud af at de har givet mig hvid mocca istedet! ØV! Jeg kan ikke klare smagen af kaffe. Jeg tænkte så, at de måske bare havde brugt den samme "hane" til kaffe og kakao, men da jeg ser ned i den er den ikke hvid, men lysebrun. Øv øv øv. Måtte smide den ud og ærge mig over de spildte penge. Da jeg fortalte Sandra om det, fortalte hun at hun havde været ude for præcis det samme igår da hun bestilte en varm kakao. De må altså lige oppe sig lidt på Starbucks.

Idag fik jeg fremkaldt endnu et billed som står fremme på mit natbord. Det pynter. Jeg havde taget et stort billed med herover som jeg havde stående i ramme på natbordet og utroligt nok overlevede det hele turen herover. De to sidste dage er "støtten" bagpå dog knækket og glasset er smadret. Hvad er oddsene for det når det bare står?! Hmm.

Da alle pigerne var kommet hjem lavede Alyssa, Gracie og jeg æsker. Det er en af de kreative ting som jeg er bedst til. Vi fik også lavet nogle meget fine eksemplarer og pyntet dem med nogle ting vi klippede ud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar