søndag den 20. november 2011

Igår var min 2 måneders dag i USA. Nogle gange føles det som om tiden går stærkt, men på samme tid synes jeg at det virker som rigtig lang tid at jeg skal være hos denne familie i 10 måneder endnu.

Igår var jeg til et lille arrangement med nogle mennesker for kirken. Det var rigtig hyggeligt. En pige som jeg er ved at blive ret gode venner med som hedder Savannah har inviteret mig med til Californien. En del af hendes familie bor i en dansk by der hedder Solvang. Vi har ikke snakket om hvornår præcis, men det skal nok blive sjovt.

Igen i denne uge fik jeg min løn på en check. Rigtig irriterende, for det betyder at den igen først kommer til at gå ind på onsdag. Ville være rart hvis hun snart bare kunne begynde at overføre pengene til min konto istedet. Det er jo det jeg har den for.

Igår aftes så jeg filmen "The Notebook" og lå bagefter og læste i min dagbog. Det satte bare en masse ting i perspektiv og fik mig til at huske hvad/hvem der virkelig betyder noget for mig. Det havde jeg virkelig brug for og det var bare rigtig rart. Jeg tud brølede under filmen, men hvor var den dog fantastisk! Til de få af jer som ikke har set den endnu, kan den VARMT anbefales!!

Idag har været en skøn dag. Jeg havde virkelig brug for at komme i kirke efter denne stressende uge. Det føltes bare så godt. Hvor ville det være fantastisk hvis der var kirke hver dag! Idag fik jeg også en kaldelse. Jeg skal være i velkomst komitéen. Det vil sige at jeg skal sørge for at alle nye føler sig godt tilpas og godt taget imod og jeg skal ud til forskellige andre menigheder og overbevise de unge om at komme i vores singles branch istedet for deres family branch. Det bliver en udfordring, men det kommer til at blive super sjovt!
I kirken fortalte Peter mig at ham og Kath i December vil tage mig med rundt til nogle af de smukkeste steder i Chicago området. Vi har allerede været i Chicago og se de mest "normale" ting man kan se der, men de vil tage mig med rundt til nogle af de steder man normalt ikke kommer. Det glæder jeg mig til!
På vej hjem i bilen inviterede Kath mig til en familie Thanksgiving middag som de skulle have idag. Det takkede jeg ja til og jeg måtte så hjem og skynde mig at få klasket nogle cup cakes sammen, så jeg havde noget at tage med. Et par timer efter var jeg ude af døren igen og på vej hjem til dem. Middagen var overvældende og SÅ lækker. De mennesker der var der var også bare SÅ søde. Vi var 11 voksne og 2 børn. Peter og Kath er bare nogle fantastiske mennesker. De er så varme og får altid en til at føle sig velkommen. Til middag var der kalkun, skinke, katoffelmos, sweet potatoes, ærter med smør, majs, salat, sovs, gele, jell-o, stuffing, grønne bønner i sådan noget speciel sovs med stegte løg oven på, boller og garanteret mere jeg ikke lige kan komme i tanke om. Til dessert var der apple pie, pumpkin pie, pecan pie, cup cakes og is. Mmm. Jeg er ihvertfald mæt!

Næste uge skal blive rigtig interessant. Jeg havde håbet på at jeg havde fri de fleste af dagene, men dette er desværre ikke tilfældet. Jeg skal arbejde man-fre som sædvanligt. Øv. Nogle af dagene er dog lidt kortere dage end normalt heldigvis. Imorgen skal jeg arbejde 6:45 til 4:45, hvor jeg har alle 3 piger. Tror det bliver en lang dag. Jeg regner lidt med at skulle have tv'et tændt hele dagen. Om ikke for pigernes skyld, så for min. Jeg håber på at det får dagen til at gå bare en smule hurtigere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar