fredag den 11. november 2011

To gange i løbet af de sidste par dage, har jeg hørt Alyssa sige til Katelyn (i håb om at få hende til at forstå/gøre noget): "Katelyn, do you wanna get spanked"?! Jeg har sagt til hende, at det vil jeg bare IKKE høre hende sige! I mine øjne er det forkert at slå børn og jeg vil ikke høre hende true med det. I nat drømte jeg at Cheryl tog fat i mig og sagde at hun ville bede mig om at lade være med at stoppe Alyssa i at sige det, for sådan gjorde de altså her.
Da jeg stort set lige var kommet fortalte min LCC/områdesrepræsentant Cheryl at hun aldrig må opfordre en au pair til at slå hendes barn. Det havde Cheryl jo opfordret mig til. Det er bare så forkert og jeg forstå ikke at man kan bede nogen om at slå sit barn!

Imorges gik tiden meget langsomt, selvom jeg først mødte kl 6:45. Pigerne skændtes en del og der er jo stadig ikke noget tv. Derfor besluttede jeg at vi skulle tage op på skolens legeplads, inden skole startede, så de kunne komme ud og få brændt noget energi af. Vi var deroppe 45 minutter inden skolen startede og det viste sig at være meget lang tid i frostvejr. Katelyn begyndte at græde fordi hendes hænder var meget kolde, men efter noget tid lod Alyssa hende låne hendes vanter, hvilket hjalp.

Jeg tog idag, endnu en gang op for at sende Hannes pakke som har været undervejs i snart 2 måneder. Da jeg kommer op på posthuset hænger der en seddel på døren om at de har lukket idag. Øv! Jeg følte så at jeg blev nødt til at gøre et eller andet for ikke at føle at hele den tur var spild, så jeg tog på Starbucks og prøvede igen lykken med at bestille en varm hvid kakao. Jeg bestilte en mellem-størrelse og lagde vægt på at det skulle være kakao, ikke mocca. Åbenbart har hun fokuseret meget på det, for jeg fik en stor! Det gør ikke spor. En stor varm hvid kakao er endnu bedre end en mellem varm hvid kakao!

Hver anden fredag har vi en rengøringsdame. Det er dog altid en forskellig, men fra det samme "firma". Det er en polsk mutter som sender nogle polske fruer ud for at gøre rent hos os. Ingen af dem snakker et ord engelsk. Idag, efter at rengøringsdamen tog afsted igen, fandt jeg ud af at min håndsæbe på mit badeværelse manglede! Jeg har ledt alle steder, men den er bare væk! Først tænkte jeg at 'hun skal da ikke bare stikke af med mine ting', men det fik jeg heldigvis rettet mig selv i. Hvis hun har taget min håndsæbe, har hun nok mere brug for den end mig. Jeg mener, HVIS - jeg siger ikke at hun har stjålet den, men bare hvis - hun har stjålet for et beløb af så få dollars som sådan en koster, har hun nok ikke haft råd til selv at købe en og har derfor set en nem udvej. Så det er fint nok. Jeg køber bare en ny.

Idag kom Cheryl nedenunder for at tjekke noget med varmen og hun opdager så at tv'et er væk! Jeg havde jo flyttet det ind i pulterkammeret fordi jeg ikke vil have at pigerne skal spille play station på det og dermed have en undskyldning for at være på mit værelse når jeg ikke er hjemme. Så spørger Cheryl: "Hvad har du gjort med tv'et"? Mig: "Det er derinde (peger)". Cheryl: "Er det ok hvis vi bare har det ude på dit værelse, for der bliver så crowded (fyldt op -red.)"?! Cheryl åbner døren og udbryder så med en mindre tilfreds stemme: "Åh. Du har ryddet op derinde"!
Hahaha! Yes! Så gik hun bare ovenpå uden at sige mere. 1-0 til mig. Ingen play station spil til pigerne på mit værelse mere!

Da jeg havde fået fri kom bro. Van De Graff og hentede mig og så kørte vi til templet. Vores branch har tempel aften en gang om måneden, hvilket er SKØNT! Det var så dejligt at være der, som altid. Efter vi var færdige sad jeg og ventede på mit lift hjem, i et "venterum" og så kom der en gut ind. Jeg havde aldrig mødt ham før, men vi faldt hurtigt i snak og sad og snakkede i mere end 45 minutter, selvom det kun føltes som 10 minutter. Han var rigtig flink. Han hedder Wess og kommer fra Utah, men flyttede til Chicago pga et job. Der var dog et minus ved ham. Han jæger! Og han prøvede endda at tale mig ind til at skulle jæge. Jeg fortalte ham at det kommer ikke til at ske. Jeg havde tidligere nævnt at hunde er mit yndlingsdyr og så spurgte han at hvis man ikke tager på jagt, hvad så med de stakkels jagthunde som så vil kede sig?! Hahaha. Jeg synes altså bare det er forkert at dræbe fordi man synes det er sjovt! Jeg tvivler stærkt på at der er nogen der vil kunne få mig til at skifte mening, uanset hvilke argumenter de kommer med.

Imorgen skal jeg først til en aktivitet i kirken i Wilmette og bagefter skal jeg hjem til Marie og senere kommer de andre danske piger og så skal vi have en sleepover med dansk mad og film (Paranormal Activity -åh åååh!).
Søndag morgen skal jeg i kirke. Jeg bliver hentet af Andrew og en af hans venner. Det er jo ren luksus. Så det bliver en optaget weekend, med ikke særlig meget søvn. Men hva, det er jeg jo efterhånden vandt til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar