fredag den 2. december 2011

From Awfulness -> Awesomeness

Dagen gik bare rigtig skidt. Allison, min områdesrepræsentant ringede til mig og sagde at hun havde snakket med Cheryl og at jeg også må kunne se det fra hendes side af sagen. Hun sagde at hun må snakke med sin overordnede om situationen. På mig lød det som om at hun nu igen ikke er sikker på om jeg kan komme i rematch. Det er jeg dog fast besluttet på at jeg skal og tror også på at jeg kommer det. Imorgen aften skal jeg have et møde med Allison og Cheryl, hvor vi forhåbenligt får underskrevet papirerne som gør at vores rematch er officielt.
Hele dagen har jeg haft kvalme og bare følt mig rigtig skidt tilpas. Det hjalp dog at snakke med min dejlige familie og mine søde venner. Tak for støtten! <3
Dagen var rigtig lang. Da jeg endelig havde fri gik jeg lidt på nettet. Kl 8:30 tog jeg ud og handlede lidt og lejede nogle film i Redbox til imorgen. Jeg handlede brød og mamelade og lejede 2 film, sådan så jeg i princippet slet ikke behøver at gå ovenpå (og derved se Cheryl) imorgen, før Allison kommer. Direkte efter jeg havde handlet tog jeg hjem til Andrew. Vi havde en aftale om at gå en tur kl 9. Vi gik en laaang tur og fik snakket om alt og intet. Da vi gik løb der et stinkdyr lige ud foran os. Det er første gang jeg har set sådan et - levende. Ej hvor var den bare sød. Jeg kørte hjem igen kl 10:30.
Jeg havde modtaget en fantastisk sms! Louise som jeg gik på skole med og som jeg besøgte i Utah har snakket med sin værtsmor som har snakket med sin veninde som søger en au pair fra Januar! I Park City i Utah! Så da jeg kom hjem havde jeg modtaget en email både fra Louise's værtsmor og fra hendes veninde. Jeg skal snakke i telefon med denne familie i weekenden. Louise er bare en engel simpelthen! Jeg er bare SÅ glad nu!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar