Jeg var rigtig positiv da jeg vågnede idag. Jeg glædede mig til at flytte, men jeg glædede mig også til at skulle på arbejde idag. Da jeg kom op havde Cheryl dog ændret mening om min arbejdstid til at jeg skal have fri kl 6 istedet for kl 5. Så nu fik jeg ikke mindre timer end sædvandligt alligevel. Hun rykkede bare mit start tidspunkt så jeg istedet ikke får nogen pause. Det irriterer mig sådan når hun alligevel har fri idag. Kl. 13:15 og resten af dagen indtil jeg havde fri, tog hun Alyssa og Grace med ud for at have det sjovt. Igen, ikke Katelyn. Aldrig Katelyn. Jeg har simpelthen så ondt af Katelyn. Hendes mor vil ikke være sammen med hende og jeg kan ikke overskue hende. Jeg fortæller hende ting 1000 gange, men hun forstår/husker/retter sig stadig ikke efter dem. Fx går hun altid og bider på sine fingre og tæer. Så meget så hendes negle bliver blå og er ved at falde af. Jeg har så lært hende hvad "No biding fingers" betyder, men jeg skal bogstavlig talt sige det hvert minut. Dette frustrerer mig SÅ meget og nogle gange giver jeg hende endda time-outs pga det. Men lige meget hjælper det. Puhaaa. Hvor skal jeg bare væk herfra! Men idag er der også kun 26 dage tilbage til jeg flytter.
Imorges da jeg kom op begyndte Cheryl at tale rigtig grimt om den familie jeg skal flytte til. Hun sagde ting som: Små børn, små problemer. Store børn, store problemer, så jeg ville garanteret få det hårdere end jeg allerede har. Og at det lyder direkte underligt at de vil have en au pair og at de derfor må være underlige. På samme tid forventer hun at jeg skal være rigtig glad på hendes vejne når der er fremgang i hendes process. Det er jeg også, for jeg ønsker at de finder en god au pair. Jeg forstår bare ikke lige hendes behov for at være så negativ over for mig. Jeg er ved at være godt og grundigt træt af hende.
Heldigvis havde jeg imens jeg var på ferie fået et kort fra min veninde Savannah. Det lettede lidt på humøret.
Da jeg havde fået fri tog jeg ud og kørte en lille tur. Jeg købte en skål frugt og lejede en film som jeg tog med hjem og hyggede mig med. Det var lige hvad jeg havde brug for. Filmen var Snowflower And The Secret Fan. Som sædvanlig tudede jeg til slutningen af filmen. Den fik mig til at tænke på hvis min søster dør og den tanke kan jeg bare SLET IKKE klare! Nu begynder jeg at tude igen bare ved at skrive om det... Argh. Sandra, vær sød at dø efter mig, tak!! Eller endnu bedre - på samme tid, ligesom i The Notebook.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar