Kirken idag var som altid godt, men jeg havde bare svært ved at koncentrere mig. Ikke kun fordi jeg var sulten, men fordi mine tanker bare var alle mulige andre steder. Men ja, en del af mine tanker gik til at jeg glædede mig til at kunne spise igen og hvad jeg mon skulle kokkerere. Jeg sad og drømte lidt om grilled cheese sandwich og chokolate chip pancakes. Jeg fik dog fat i et par gode budskaber. Og noget af tiden brugte Kamile og jeg også på at snakke om The Hunger Games. Vi var begge to mere begejstrede over den idag, når vi lige havde fået lidt tid til at tænke over den.
Efter kirke kørte Kamile og jeg hjem til mig hvor jeg skiftede tøj og fik noget at spise. På det tidspunkt havde jeg også fastet i næsten 26 timer. Jeg endte med at spise en ostemad, en mad med kalkun, drikke en yoghurt og drikke et stort glad mælk. Bagefter tog vi hjem til Kamile hvor gildet fortsatte. Det spiste jeg et stykke pizza og en nybagt muffin. Kamile fandt lige pludselig Danmark på Google Earth og vi zoomede så ind på det område jeg plejede at bo i. Der er noget mere grønt og en del mere vand end der er i Las Vegas. Jeg må indrømme at jeg er begyndt at savne Danmark en lille smule. Men altså også kun en bitte lille smule!
Vi satte os så til at spille Sequenze som er et rigtig sjovt spil. Det spille vi sammen med hendes bror Austin i et godt stykke tid, indtil vi skulle ud af døren og til et arrangement. Til arrangementet var det nogle unge drenge fra kirken og deres familie der var inviteret. Vi tænkte dog at eftersom deres familie hedder Jensen til efternavn ligesom mig, kunne jeg også godt snige mig med! Det gik også fint. Vi fik spist en hel masse mere mad og spist lækker kage til dessert. Jeg var sååå mæt! Da vi kom tilbage hjem til Kamile tog jeg mig lige en muffin mere. Imens jeg spiste min muffin fik jeg en sms fra min værtsmor hvor hun skrev at hun havde været til fødselsdag idag og havde taget kage med hjem til mig! Jeg har ihvertfald ingen undskyldning for at gå sulten i seng idag!
Hjemme hos Kamile fortsatte vi spillet. Vi byttede dog Austin ud med hendes far. Det var simpelthen så sjovt et spil! Jeg har spillet det én gang før i Danmark og jeg elskede det også der.
Lidt efter kom Kamile's 2 andre brødre, Jashon og Lorenzo, hjem. Vi sad så alle og hyggede og snakkede og læste i skrifterne sammen. Vi fik også snakket om nogle rigtig interessante emner og grint en masse. Kamile og jeg tog så endnu et par spil og så smuttede jeg hjem, fordi jeg skal have lidt søvn før jeg skal arbejde imorgen. Lige pt er jeg meget umotiveret til at arbejde fordi der er så mange andre ting jeg hellere vil, men det kommer jeg jo desværre bare ikke langt med. Jeg tror imorgen at jeg vil lave en masse babymad. Det kan jeg godt få nogle timer til at gå med og så virker min 10 timers arbejdsdag ikke helt ligeså lang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar