søndag den 11. marts 2012

Never make a problem more important than a person. -Thomas S. Monson

Dette var en af de kloge ting der blev sagt i kirken idag. Kirken gik rigtig godt. Det er rart at begynde at lære folk bedre at kende. Jeg talte specielt med 3 personer idag. Den ene hedder Travis og bor lige ovre på den anden side af gaden, fra hvor jeg bor. Han er simpelthen så sød. Hans børn og mine værtsbørn har playdates engang imellem. Den anden var en rigtig flink dame, der er gift med en fra biskoprådet. Det er lidt pinligt, men kan faktisk ikke huske hvad hun hedder, selvom jeg har snakket med hende hver søndag. Den 3. er en dame der hedder Joan som faktisk har en svensk udviklingsstudent boende. Hun kender en mor til en der har været på mission i Danmark, som bor i Vegas. Jeg mødte ham faktisk et par gange i Danmark sidste år. Nu bor han i Utah, men Joan har sat sig for at det skal være hendes projekt at få ham til at tage tilbage til Vegas så han kan date mig! Haha.
Efter kirke tog jeg hjem og skiftede tøj og derefter ud og hikede i Red Rock med en pige fra Holland. Det var super hyggeligt og vi havde det rigtig skægt. Vi fik et kort over Red Rock Canyon hvor vi kunne se at der er 19 ruter man kan tage. Vi har sat os som et mål at gennemføre alle 19 inden hun skal hjem i Juli. Af samme grund skal vi allerede på vores 2. tur på torsdag! Og skal derud med en anden pige på søndag. Og på tirsdag om 9 dage starter jeg til tennis. Så forhåbenligt kan jeg tabe mig en smule indenfor de næste par måneder.
Idag fik jeg et brev fra dk. Det er skønt at få breve, men jeg har bare et kæmpe hængeparti med at få skrevet tilbage på dem.
Der udover ringede James (min ven fra Chicago). Han ringer hver søndag for at tjekke op på mig, så det er rigtig sødt af ham. Vi får altid snakket i ½-1 time. Det er rigtig hyggeligt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar