Dejlig dag.
Pigerne opførte sig generelt pænt idag. Vi er lige pt ved at få lagt nyt tag på huset og udskiftet garagedøren, så udover at der er håndværkere over det hele er der også bare rigtig meget larm. Men det synes jeg egentligt at pigerne har taget meget pænt og stille og roligt.
Her til aften har jeg været i kirken i Wilmette til en hjælpe forenings aktivitet. Vi lærte at lave bedre cup cakes og pop cakes (kager på pind) og derudover blev der holdt nogle korte taler hvor nogle forskellige fortalte om en person som har betydet meget i deres liv. Jeg blev bl.a. bedt om at tale, hvilket jeg sagde ja til. Jeg havde regnet med at kunne få lidt inspiration til hvad jeg kunne fortælle når jeg hørte de andres taler. Jeg blev dog lige pludseligt bedt om at tale som den første, hvilket kom ret uventet. Talen blev kort, men den gik godt. Jeg fortalte selvfølgelig om min elskede søster.
Men tilbage til kagerne - de var fantastiske! Undskyld Trine, men måtte bare smage dem selvom det ikke var fredag! Fra på mandag begynder jeg at løbe hver dag, så håber at det kan udligne det lidt?!
Jeg har lige bestilt flybilletter til at rejse til Connecticut til November og igen til December (jul og nytår). Bliver bare så dejligt at tilbringe noget tid sammen med Sandra og familie. Og det bliver min første gang jeg skal se min lille nye nevø, Kian. <3 GLÆDER mig.
Har du nogle opskrifter på de cupcakes OG pop-cakes ? :$
SvarSlet