Idag da jeg var ude og køre hørte jeg et rigtig sjovt radio-program. De ville samle en masse lyttere til en stor "second chance homecoming night" i Chicago. De beder så lyttere om at ringe ind hvis de kan identificere sig med nogle forskellige identiteter som fx "the high school geek", "the cheerleader", "the football player" osv. og så kan man vinde billetter til denne fest. Da de så nåede til "the person who had a harmless stalker" var der en dame der ringede ind og fortalte om hendes gamle high school kæreste som nu havde stalket hende i flere år. Hun sagde at hun havde lige genoptaget kontakten til ham efter 15 år, men fandt så ud af at han allerede vidste en masse om hendes liv. Hun sagde "He knew about about my family, he knew about my recent divorce, he knew about my random little lawsuites, he knew about..." Radioværterne afbrød hende så: "He knew about your random little lawsuites"?! Hahaha. Det er bare SÅ amerikansk!
Dagen idag har bare været rigtig god. Morgenen gik fint og jeg mødte først kl 6:45, så kunne sove "længe" idag. Pigerne blev forholdsvist hurtigt og nemt gjort klar til skole og da jeg skulle aflevere Gracie snakkede jeg med en sød forældre til en dreng som Gracie har et crush på. Så det var en god start på dagen. Så tog jeg på Starbucks og købte en kæmpe stor frappuchino og tog så hjem og snakkede med Sandra og gjorde rent og rykkede om i min lille lejlighed. Alt imens der var rengøringsdamer der gjorde rent i resten af huset. Så det var bare rigtig fint og duftede dejligt. Godt nok gik alle håndværkerne (idag ca. 5 stk.) og de to rengøringsdamer og snakkede polsk sammen, hvilket jeg jo ikke forstår noget af.
Så hentede jeg Gracie og vi tog hjem til en af hendes veninder til en playdate i 3 timer. De hyggede rigtig meget sammen og imens kunne jeg sidde og snakke med Gracie's venindes barnepige, som tilfældigvis også er fra Polen. Der bor rigtig mange mennesker fra Polen her i området. Mange steder i USA bor der mange mennesker fra sydamerika, men her er det fra Polen!
Derefter kom Katelyn hjem og lagde sig direkte ind på sofaen og sov i 2 timer. Idag blev Alyssa kørt hjem af en venindes forældre som jeg har en ordning med. Alyssa, Gracie og jeg lå så på sofaen og så Narnia stort set lige indtil Cheryl kom hjem. Så det var en dejlig afslappende arbejdsdag.
Cheryl kom hjem 10 minutter for sent, så jeg fik først fri kl 6:10pm og så måtte jeg tage et lyn-bad og gøre mig hurtigt klar, da jeg blev hentet 20 minutter senere. Så gik turen til templet. Det var bare så skønt. Det er det altid, men specielt idag syntes jeg at jeg havde brug for det. Det var bare så dejligt og afslappende og det gav mig sådan en indre ro. FANTASTISK!
Da jeg kom hjem igen satte jeg mig og så et øjeblik af Befri Willy med familien og Cheryl kunne så fortælle mig at hun igen ikke har min løn klar. Jeg har endnu ikke prøvet at få den til tiden. Men hun lovede at have den klar inden jeg tager afsted til Sixflags imorgen.
Jeg er bare så taknemlig for at kunne være her og det lever fuldstændig op til mine forventninger! Jeg savner godt nok nogle folk hjemmefra, men dem vil jeg se igen. Og heldigvis er jeg aldrig længere væk end et Skype-opkald/email/brev.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar