torsdag den 13. oktober 2011

Tomorrows blessings and opportunities
depend on the choices we make today!



Igår lagde jeg mig først til at sove kl 21, selvom det var meningen jeg skulle have sovet meget tidligere. Kl 21:20 blev jeg så vækket af at der var nogen der bankede på min dør. Jeg ignorerede det så og tænkte at det måtte vente til imorgen. De blev dog ved og ved og ved med at banke og til sidst måtte jeg så råbe "come in"! Det var Alyssa som bad om mine bilnøgler så hendes mor kunne køre bilen ind i indkørslen. Jeg havde selv glemt at køre den ind, så den stod ude på vejen og Cheryl vil ikke have at den står derude natten over. Det var så også en fair grund til at vække mig, men det er bare ikke sjovt at blive vækket når man lige er faldet i søvn. Der gik over en halv time før jeg kunne sove igen.

Idag har jeg snakket med min kære far for første gang efter jeg rejste fra Danmark for snart 4 uger siden. Det var virkelig rart at tale med ham igen. Jeg har også fået snakket med min vidunderlige søster som sædvanligt ved lige præcis hvad jeg har brug for at høre!

Vi har i over en uge haft håndværkere som har gået rundt og ordnet en masse inden i og uden på huset. Idag skulle de skifte to døre og derfor havde jeg sat nogle forhindringer op så Katelyn ikke ville komme hen til dem og forstyre dem i deres arbejde. På et tidspunkt prøver hun at kravle under en af de stole jeg havde sat frem for at blokere vejen og da jeg bukker mig ned for at gribe fat i hende smadrede jeg min næse ned i et bord. Av av. Det er flere timer siden nu og det gør stadig ondt.

Jeg blev nødt til at sende Gracie på værelset 3 gange idag. Hun blev ved med at skabe sig og opføre sig upassende over for sine søstre. Jeg tror ikke at hun har fået nok søvn. Det er som om at alle tre piger bare generelt er overtrætte i løbet af de fleste dage. De sover også alt for lidt. Cheryl lægger dem først til at sove efter kl 21 hver dag og de står op kl 6:15 hver morgen. Det er slet ikke nok for to 5 årige og en 8 årig.

Imorgen er det løningsdag og weekend! Yes! Det er virkelig tiltrængt. Weekenderne går bare alt alt for hurtigt.

Imorgen aften når jeg har fri skal jeg i templet. Det ser jeg rigtig meget frem til.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar