torsdag den 20. oktober 2011

Jeg har i noget tid haft en formmelse at der er "nogen" i huset. Imorges syntes jeg at få det bekræftet. Katelyn har altid meget svært ved at holde fokus på noget i mere end et par sekunder ad gangen, men imorges stillede hun sig op på sofabordet og stod og fokuserede på det samme sted i luften midt i rummet i længere tid. Så begyndte hun at prøve og stå og snakke (lave lyde) imens hun hele tiden kiggede på det samme sted. Et øjeblik efter, stadig med fokus, begyndte hun at grine og det var som om hun holdte øjenkontakt med nogen hele tiden imens. Jeg kom til at tænke på at Gracie igår fortalte mig, at deres far var en rigtig sjov mand. Jeg tror at han er her og at han passer på pigerne. Jeg føler dog ikke at han har noget imod at jeg er her, for jeg ved at han ved at jeg tager mig godt af dem.
Igår da jeg sad og farvede i nogle malerbøger med Gracie bad jeg hende om at sige 3 gode ting ved nogle forskellige personer. Det synes jeg er en rigtig god øvelse for at få hende, og alle andre for den sags skyld, til at fokusere på det gode i folk. Hun var også rigtig god og kunne nemt sige 3 gode ting ved alle de personer jeg nævnte. Imorges da pigerne var ved at tage sko på, hørte jeg Gracie lave den øvelse med Alyssa. Jeg blev så glad og stolt da jeg hørte dem sidde og sige alle de gode ting :)
Gracie er bare sådan en hjælpsom og betænksom pige. Imorges var jeg på vej ind for at rede Katelyn's seng og ser at Gracie er igang med det, efter at have redt sin egen. Hun kigger så op på mig og siger: "I just thought that I could do this, because you have so much to do". Skøn pige <3
Resten af dagen gik udemærket. Vi fik tiden til at gå med at Alyssa skulle til tandlæge, farve i malerbøger og jeg fik ordnet vasketøj imens pigerne legede.
Efter arbejde tog jeg i Michaels, som tidligere nævnt er en butik med alt for den kreative sjæl! Jeg skulle finde nogle ting til at gøre et brev mere spændende og det fandt jeg også. Og endda til billige penge. Så det var bare alle tiders.
Om lidt skal vi spise og så skal jeg tidligt i seng. Har været simpelthen så træt idag og vil gerne være nogenlunde frisk til når jeg skal til Utah imorgen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar