Utah -> Illinois.

I ♥ UTAH

Jeg har haft en fantastisk weekend i Utah.

Fredag aften ankom jeg kl 22:30 og Louise hentede mig i lufthavnen. På mit fly var der 4 missionærer som havde tjent i Albanien som skulle hjem. Jeg kom ud i ankomsthallen før dem og nåede desværre ikke at se deres familier tage imod dem, men hvor var jeg bare glad på deres vegne over at de endelig skulle se deres familier igen efter 2 år.

Vi kørte hjem til Louise's hus i Park City og faldte begge to i søvn meget hurtigt efter. Jeg havde fået mit eget værelse, så det var ren luksus.

Om lørdagen tog vi først ud og spiste morgenmad. Vi bestilte begge to french toast, hvilket er første gang jeg har smagt det. Det er vist noget noget toast der er stegt med æg og så hælder man sirup over. Det smagte godt. Derefter gik turen mod Salt Lake City. Vi ville starte ud med at tage til Temple Square, men Louise's gps kunne ikke finde det, så vi kørte bare mod en tilfældig adresse (Temple Dr.) i Salt Lake City og håbede på at vi ville ankomme i nærheden af vores mål. Det viste sig så at vi var et godt stykke derfra, i et villa kvarter og vi endte med at måtte spørge om vej. Men det var også fint nok og vi fandt det derefter forholdsvis let. Vi brugte så 1-2 timer på Temple Square, hvilket er et absolut fantastisk sted. Der var så meget at se og det hele var bare så fantastisk smukt. Vi mødte bl.a. også en dansk missionær og jeg fandt ud af at jeg kender hendes familie ganske godt, så det var rigtig skægt.

Derefter ville vi køre mod University of Utah, men på vej dertil ringede Æ. Klc's mor til mig for at fortælle mig hvor vi skulle mødes. Tilfældigvis ville hun mødes lige præcis der var vi holdte i et lyskryds! Hvis man har været i Salt Lake City, ved man at det er en meget stor by, så det at hun foreslår et sted som er lige der hvor vi holdte, hvilket hun ikke anede, var utrolig pudsigt. De ankom lidt efter og vi spiste så frokost sammen. Louise, jeg, Æ. Klc's mor, far, storebror, morbror m. kone og børn. Det var utrolig hyggeligt. De er nogle fantastiske mennesker.

Efter frokosten kørte Louise og jeg op til University of Utah og så os lidt omkring. Det er en sjov fornemmelse at være et sted hvor man ved at flere af ens venner har brugt meget tid.

Derefter tog ud og shoppede lidt og så i biografen. Det var helt vildt - biograf billetterne kostede kun $2 (10 kr) stykket! For en forholdvis ny film! Vi så Crazy, Stupid Love. Rigtig sjov film, der klart kan anbefales. Alle i biografen inkl. mig selv skreg af grin igennem hele filmen.

Derefter var kl blevet 21 og vi kørte mod Provo. Vi ankom der først kl 22:30, efter at have ledt efter en adresse i længere tid. Vi mødtes så med 2 fyre der har været missionærer i Danmark, Meyer og Steed, og deres ven, James. Først sad vi i deres lejlighed og hyggede og snakkede og bagefter tog vi ned på en café og fik varm kakao og delte en kæmpe Oreo kage. Det var super hyggeligt og rigtig dejligt at se dem igen. Og dejligt at se dem uden at de var missionærer. Det gjorde stemningen meget mere afslappet og sjov. Kl. 1 tog Louise og jeg hjemad og ankom først ved hendes hus kl 2. Igen faldte vi begge to meget hurtigt i søvn.

Idag gik vi en tur inden vi kørte til lufthavnen. Utah er FANTASTISK smuk. Jeg har også fundet ud af at Utah helt afgjort er det sted jeg vil bo! Det føles bare SÅ rigtigt.

I flyet på vej hjem sad jeg ved siden af en utrolig negativ person. I begyndelsen af turen sad jeg og skrev i min kalender og tabte så min kuglepen. Jeg var ikke sikker på om den ramte ham, så jeg sagde "sorry", bare for at være på den sikre side. Han sagde ikke noget tilbage, men kiggede bare på mig som om jeg måtte fejle et eller andet. I løbet af flyveturen læner damen i sæder foran ham sit sæde en lille smule tilbage. Han begynder så at sidde og skubbe på hendes sæde i protest. På et senere tidspunkt taler stewarden i mikrofonen og fortæller om at de foreste rækker i flyet har mere benplads og at det er en "service" man kan købe for $35. Manden begynder så at grine og ryste nedladende på hovedet. Senere går stewarden igennem flyet og tilbyder folk kaffe, hvilket manden tager imod, smager på og udbryder "that's nasty"! Han tilkalder stewarden og giver kaffen tilbage og siger beklagende "I can't drink this"! Stewarden spørger: "Is something wrong with it"? Hvorefter manden svarer "Ya! It's terrible"! - Hvor må det bare være trist at være så bitter. Jeg føler med ham.

Da Cheryl havde hentet mig fra toget fortalte hun mig i bilen på vej hjem at jeg havde fået tilsendt en bøde på $100 for ikke at stoppe helt op ved et lyskryds før jeg drejede til højre! Arh mand! Herovre må man jo godt dreje til højre i de fleste lyskryds selvom der er rødt, men der er ikke nogen der har fortalt mig at man først skal stoppe helt op, selvom man kan se at der ikke kommer nogle biler! ØV!

Idag har der været flere random mænd der lige pludselig har delt deres gode humør med mig! Da jeg var på vej ind i lufthavnen i Salt Lake var to betjente der sagde til mig, da jeg gik forbi dem: "Can we get a smile"? Jeg smilte så stort til dem og så sagde de: "There we go"!
Da jeg lige var stået af toget i Chicago og var på vej op ad rulletrappen var der en mand på vej ned af en anden rulletrappe som sagde meget energisk til mig: "Make sure you have a good day"! Haha. Det er da hyggeligt, sådan noget. :)