tirsdag den 25. oktober 2011

When people walk away from you, let them go.
Your destiny is never tied to anyone who leaves you,
and it doesn't mean they are bad people.
It just means, that their part in your story is over.


Igår kom jeg i seng alt for sent. Jeg skrev på et brev i mere end 4 timer, hvilket også var grunden til at jeg ikke fik skrevet min blog. Efter mange stavefejl i brevet og nogle øjne der var 80% lukkede, måtte jeg gå i seng.
Imorges var jeg mega træt da jeg skulle op. Jeg fandt så ud af at Cheryl skulle med Alyssa til tandlægen og da Cheryl så stadig var hjemme sov Gracie og Katelyn lidt længere. Jeg havde dermed intet at lave efter jeg havde givet Alyssa morgenmad og lavet madpakker. Jeg gik bare og lullede rundt i en times tid indtil Gracie og Katelyn stod op og Cheryl og Alyssa tog afsted. Alyssa kom noget tid efter tilbage, hvorefter vi fandt ud af at hun havde efterladt sin skoletaske i Cheryls bil. Vi fik så planlagt at styrte hen efter den og derefter direkte i skole, så snart Katelyn's skolebus havde hentet hende. Gracie var utrolig dårlig til at høre efter imorges og gjorde intet af hvad jeg bad hende om, som fx at redde sin seng, så efter at have givet hende en ekstra chance til at få det gjort, men uden held, måtte jeg give hende den kedelige nyhed at hun derfor ikke kan have nogle playdates resten af ugen.

Efter pigerne var blevet afleveret i skolen kørte jeg på posthuset og sendte det brev jeg skrev igår. Nu har jeg kun $7 tilbage til resten af ugen og jeg bliver nødt til snart at tanke benzin. Jeg har også et møde med min områdesrepræsentant på Torsdag på Starbucks, men der må jeg jo bare lade være med at købe noget. Oh well, det går jo nok alt sammen.
Jeg tog i banken for at oprette en bankkonto. Dog uden held, da jeg ikke havde taget mit pas med. Så jeg fik bestilt en tid til et møde imorgen og må så gøre det der istedet.
Jeg ville have købt nogle billedrammer idag, til nogle billeder jeg har fået fremkaldt. Jeg satte mig også ud i bilen og var klar til at køre, da jeg kommer i tanke om at jeg nok ikke får mange rammer for mine sølle $7. Så det må vente til i næste uge.

Hele eftermiddagen gik med et kæmpe projekt. Projekt "rydt op i vaskerum". Vaskerummet bliver også brugt som opbevaringsrum... af ALT! Så jeg nåede måske 1/4 idag, selvom jeg knoklede i flere timer. Men hvor føles det dog godt! Jeg håber bare ikke at Cheryl begynder at tage det personligt/som en kritik, at jeg går og rydder op og organiserer hele hendes hus.

Pigerne og jeg tog også lige den daglige omgang "Zombie". Det er hvor jeg er en skræmmende zombie der jagter dem rundt i huset og ind imellem gemmer mig og springer frem og forskrækker dem. De ELSKER den leg. Og må nok indrømme, at det gør jeg også.
Da Cheryl var kommet hjem stod vi i køkkenet, også sammen med Grandma og snakkede da Gracie kommer ud og fortæller Cheryl at "Sabrina and I had the best day"! Cheryl siger så: "Oh that's great Grace! Tell me everything about your great day"! Gracie: "We played Zombie. Sabrina scares us and we are screaming and running away". Jeg kunne godt høre at dette ikke lød super godt, så jeg skyndte mig at indskyde: "I only scare them when they ask me to"! Cheryl og Grandma flækkede af grin og sagde: "Oh Sabrina, you are so nice. Don't worry... We know how it is to play with the girls".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar