fredag den 27. januar 2012

Har været meget syg siden jeg ankom til den nye familie i lørdags. Først forkølelse og nu øre infektion. Jeg er på antibiotika og konstant smertestillende. Håber at det snart bliver bedre...

Jeg har besluttet mig for ikke længere at skrive i min blog om hvad der foregår i min værtsfamilie. Jeg har hørt flere eksempler på hvor værtsfamilien finder ens blog på nettet og får den oversat på Google translate og så bliver folk sendt hjem pga de ting de har skrevet. Det vil jeg ikke risikere. Og slet ikke fordi både min værtsmor, hendes kæreste og deres datter bruger det meste af deres dag foran en computer og er rigtig gode til det. Så jeg vil fra nu af bare opdatere min blog når der engang imellem sker noget spændende i min fritid og så holde den på det.

Update: Kl er nu 2 om natten og jeg er lige kommet hjem fra skadestuen. Jeg var på arbejde indtil kl 23 hvor Deborah kom hjem. Jeg havde i løbet af dagen og aftenen taget meget mere smertestillende end jeg burde og det gjorde bare stadig utrolig ondt i mit øre og hele den højre side af min kæbe. Da Deborah kom hjem havde jeg tænkt mig at jeg ville prøve at få noget søvn, for jeg havde ikke sovet meget natten forinden pga smerter, men hun sagde at den venstre side af mit ansigt var hævet og hun kunne se at jeg havde mange smerter, så hun syntes jeg skulle tage på skadestuen. Det gav jeg hende ret i nok var en god idé, så hun fandt afdressen på hospitalet i Danbury til mig. Hun tilbød at tage med flere gange, men jeg afslog, for jeg kunne høre og lugte at hun havde drukket mere end hvad jeg havde lyst til at være i selskab med. Da jeg var taget afsted ringede jeg til Corey, min ven som bor i Danbury. Selvom kl på det tidspunkt var 24 tog han med mig på skadestuen. Det var rigtig rart at jeg ikke skulle derhen alene. Utrolig nok var der stort set ingen mennesker, selvom det var en fredag aften, så i løbet af en time var vi ude igen. Lægen kunne godt se at min øre infektion var ret kraftig, så han udskrev en recept til mig på noget endnu stærkere antibiotika og de gav mig også allerede 1 antibiotika pille med det samme. Jeg fik også et glas med hjem med endnu stærkere smertestillende.
Både Corey og Deborah sagde at de aldrig havde været ude for at der var så lidt mennesker på skadestuen før. Normalt skal man vente ca 8 timer på at komme ind, sagde Corey, men jeg kom ind efter 5 minutter. Deborah sagde at der må være en engel der holder hånden over mig og hjælper mig.
Jeg glæder mig bare til at smerten snart går væk og at jeg kan begynde at høre på det øre igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar