onsdag den 7. marts 2012

What to do in Vegas? - Besides getting married to an Elvis.

...har jeg stående på en lille seddel der ligger ved siden af mig. Min værtsmor har bedt mig om at lave en liste over de ting jeg vil se/opleve i Vegas.

Hvad er der sket siden jeg sidst skrev min blog? Jeg var på skadestuen endnu engang pga min øreinfektion blev ved med at forværres og der fik jeg så lagt et drop med endnu stærkere antibiotika og med endnu stærkere smertestillende. De var nervøse for at infektionen havde spredt sig til knoglen bag mit øre og at jeg i det tilfælde skulle opereres. Heldigvis var det ikke tilfældet.
Efter utallige situationer i min værtsfamilie i New York endte jeg igen i et rematch. Jeg var blevet deres tjener i familien og blev bedt om at gøre urimelig ting. Derudover var jeg på arbejde 24 timer i døgnet og havde kun 1 fridag i de 3 uger jeg var der. Jeg havde ikke lov til at lukke døren til mit værelse, selvom mit værelse var lige midt i huset. Jeg havde heller ikke lov til at tale dansk i huset - ikke engang når jeg talte med min familie. Eksemplerne var maaange. Jeg flyttede så fra den familie og hjem til min kære søster i Connecticut. Der var jeg i en lille uges tid imens jeg blev matchet med nye familier. Jeg ville elske at have været der i noget længere tid for vi hyggede os bare så meget sammen. Bereauet havde fortalt mig at det var usandsynligt at jeg ville finde en ny familie, når det var mit andet rematch og at hvis jeg ikke havde fundet en ny familie i løbet af 2 uger ville jeg ryge tilbage til Danmark. Jeg blev dog kontaktet af flere familier og LCC's (Local Childcare Coordinators/områdesrepræsentanter) som var interesseret i mig og jeg havde også selv skrevet til en masse LCC's. Dette var der held med og jeg endte med et par dage senere at sidde i et fly på vej til Las Vegas, Nevada. Nu har jeg så prøvet at bo i the mid-west, east coast og west coast. Min nye familie er helt perfekt for mig og jeg elsker det her.
Jeg har nu været hos min nye familie i 2,5 uge og alt går perfekt. Denne familie er bare så skøn. Jeg passer nu et barn på 3 år og et barn på 11 måneder. Den 3 årige er rigtig strid og tester mig konstant, men det tager bestemt ikke modet fra mig.

Jeg har oplevet rigtig meget allerede i den tid jeg har været her. Jeg har været ude og hike i bjergene, kørt ned af The Strip om aftenen (ja, det er lige så sindssygt som man ser på tv), været oppe i the Stratosphere (google det), været i biffen og se Dr. Seuss' nye film 'The Lorax', været ude og spille pool med en anden au pair, været til middag hos en familie jeg har ventet på at møde meget længe, m.m.m.

Las Vegas er simpelthen så smuk! Der er bjerge hele vejen rundt om byen og palmer over det hele. Da vi var ude og hike så vi også tonsvis af firben og endda også 3 vilde æsler. Her er smadder varmt. Lige nu er her som en god dansk sommer. De fleste dage render vi rundt i shorts og t-shirts. Til sommer vil her blive 45 grader celcius, så min værtsmor har sagt at der vil vi bruge det meste af tiden i poolen i baghaven.

Idag arbejdede jeg i 10 timer. Vi fik bl.a. malet. Vi fik også lavet håndaftryk på et stykke papir med malede hænder og gav det til min værtsmor da hun kom hjem. Hun blev rigtig glad for det og hængte det op med det samme. Da min værtsmor kom hjem lavede jeg aftensmad til os. Jeg lavede bare grilled cheese sandwiches med kylling og med pepperfrugt og advokado ved siden af. Derudover har jeg i min pause idag fået skrevet lidt på et brev som har ligget og ventet på mig i et par måneder. Håber ikke at afsenderen bliver alt for utålmodig. Min værtsmor og jeg har også lige lavet en plan mht min skole. Jeg skal have afsluttet 6 credits/72 skoletimer indenfor de næste 5 måneder. Vi har lige besluttet at jeg skal flyve til Los Angeles og tage et weekend kursus i Juni der vil give mig 3 credits og så tage de sidste 3 credits på et comunity college her i byen i løbet af sommeren. Kurset i LA hedder American culture and government. Det vil nok blive meget godt for mig at lære lidt om regeringen, selvom det ikke interesserer mig specielt meget.

Imorgen får jeg en dejlig og nem dag. Jeg skal møde kl 7. Kl 8:15 skal jeg køre mit værtsbarn i skole og når jeg kommer tilbage skal jeg ligge mit yngste værtsbarn ned til en lur. Han sover så i 2 timer hvor jeg imens har pause og når han vågner skal vi køre hen for at hente mit værtsbarn fra skole. Når vi kommer hjem derfra er kl 11:30 og jeg har så fri kl 12.
Jeg havde aftalt med en pige fra kirken, Kamile, at vi skulle i biffen eller ud og spise imorgen, men så blev jeg lige mindet om af min værtsmor at mine værtsforældre og jeg skal ind og se en college basketball kamp imorgen som hun har bestilt billetter til. Det er et college i Wyoming mod et college her fra Las Vegas. Det skal nok blive spændende.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar