mandag den 23. januar 2012

Igår gik jeg i seng kl 00:30. Det var skønt endeligt at kunne gå sent i seng igen og stå sent op. Jeg stod op kl 9:30, hvor jeg stille og roligt kunne tage et bad, gøre mig klar og spise morgenmad. Da jeg var klar begyndte Deborah at forklare mig hvordan alt fungerer og hvordan min rutine vil blive. Det lyder utrolig nemt og enkelt det hele, hvilket bare er så dejligt. Jeg skal ryde op på Chelsea's værelse, på vores fælles badeværelse, rede Chelsea's seng, lægge hendes rene tøj på plads, vaske hendes beskidte tøj, fodre Cappy (hunden), give Cappy rent vand og lufte hende. En gang om ugen når rengøringsdamen kommer skal jeg også skifte sengetøj. Derudover skal jeg bare lave/varme mad til Chelsea når hun kommer hjem fra skole og ellers bare hjælpe med at løbe ærinder når det er nødvendigt og andre små projekter, som fx at scanne billeder ind på en computer og organisere dem.
Idag tog Deborah mig med til en masse forskellige steder som hun ville vise mig. Bl.a. Chelsea's skole, mekanikeren, et dyrehospital og meget mere. Hun viste mig også Martha Stewart, Ralph Lauren og Richard Gere's huse.
Da vi var ude og køre fortalte Deborah mig at hun har fyldt tanken i min bil helt op for mig. Hun skulle også betale mig tilbage for den offentlige transport jeg tog den anden dag fra lufthavnen, og hun gav mig bare uden videre $5 for meget! Hvor er det bare dejligt at hun ikke runder det hele af præcist med kroner og øre som Cheryl altid gjorde det.
I al den tid vi kørte fik vi snakket om en masse ting. Bl.a om religion og jeg fortalte hende lidt om min kirke. Hun syntes det lød utrolig tiltalende og vil meget gerne have mig til at finde adressen på den nærmeste menighed til hende, så hun kan prøve at tage i den.
Da hun for første gang idag viste mig deres kælder fandt jeg ud af at de har træningsmaskiner dernede! Yes! Bl.a. et løbebånd! Yaaaaay... Nu kan jeg endelig få trænet igen!
Da vi kom hjem kørte jeg med det samme hjem til Sandra. Jeg nåede lige frem til aftensmaden og som altid havde hun lavet noget super lækkert. Efter aftensmad deltog jeg i deres familie aften hvor vi sang og snakkede og pigerne fik dessert. Derefter kørte jeg hjem. Det regnede utrolig meget og var helt vildt tåget, så jeg kørte meget forsigtigt, fordi jeg det meste af vejen skulle køre på meget små kurvede veje. Man kunne kun se et par meter frem for sig, så det krævede nogle nerver. Da jeg var kommet hjem tog jeg mig en skål jordbær med sukker og mælk. Mums!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar