Først var jeg i kirke fra 9-12. Under nadvermødet, hvilket er den første time, sang et kor af unge piger. Jeg tror de sang 3 sange. Det lød simpelthen så fantastisk smukt. Kamile og jeg snakkede om at tage i singles warden bagefter. Det er en menighed kun med unge singler. Og der er maaange. Rigtig sjovt sted at være og det er en god mulighed for at lære jævnaldrene at kende på. Det ville starte kl 13. Kamiles mor havde fået en ny kaldelse i kirken samme dag, så efter kirken sluttede kl 12 skulle hun indsættes i den kaldelse og der ville Kamile og jeg gerne være med. Vi var 15-20 personer inde på biskoppens kontor og efter at Kamiles mor og en anden dame var blevet indsat i deres kaldelser hyggesnakkede vi lige lidt. Biskoppen sagde så bl.a. at han synes min historie om hvordan jeg lærte kirken at kende er ret fantastisk, så han vil meget gerne have at jeg deler den med hele menigheden på et tidspunkt. Jeg er altså ikke meget for at skulle holde tale for de omkring 400-500 personer der er i min menighed hver søndag, så nu må vi se. Under samme samtale sagde Kamiles forældre at de ville adoptere mig. Haha. De hedder Jensen til efternavn ligesom mig, så de mente det ville være så dejligt nemt. Nu har jeg både adoptiv forældre i Danmark, Chicago og Las Vegas, men mine biologiske forældre vil ikke give slip på forældremyndigheden. Det er altså ikke nemt!
Dette møde trak lidt ud og Kamile var meget sulten, så vi blev enige om at tage hjem til hende og så udskyde singles warden til næste uge. Kamile har en stor familie. De er far, mor og 7 søskende. Det er dog kun 4 af søskende der bor hjemme. Så efter kirke sad vi alle og snakkede og spiste og havde det bare rigtig hyggeligt. Bagefter så vi 'The Prince of Egypt' eller noget i den stil. En Disney tegnefilm. Eller, jeg tror da at det er Disney.
Efter filmen var færdig tog Kamile, hendes forældre, 2 af hendes brødre og mig op til templet i her i Las Vegas. Det er en lille halv times køretur. Vi gik rundt deroppe i en times tid. Der er virkelig smukt og som nok det eneste sted i Las Vegas er der perfekt smukt og blødt græs. Deroppe så vi også en kolibri flyve rundt. Kamiles ældste bror sneg sig hele tiden rundt og tog en masse akavet billeder af os, men det var rigtig sjovt.
Da vi kom hjem fra templet smuttede jeg stort set med det samme. Jeg havde en aftale med en au pair om at se film. Jeg havde aldrig mødt hende før, men havde bare skrevet med hende på facebook. Herovre bor rigtig mange i nogle "communities". Dvs. et område af huse som er indhegnet hvor man skal have en kode for at kunne komme ind. Jeg bor selv i sådan et community. Denne au pair boede dog i et rigtig fint community, faktisk en country club, som ikke bare var indhegnet med en kode, men med en vagt. Så man skulle opgive sit navn til denne vagt og adressen hvor man skulle hen og så skulle han ringe til dem for at spørge om det var ok at han lukkede mig ind. Da jeg var kommet igennem porten så jeg de største palæer! Det var fuldstændig sindsygt! Huset hvori denne au pair boede er det største hus jeg nogensinde har set! Det er virkelig helt ubeskriveligt. Det var nærmest et slot. Da jeg kom ind var der en lille velfriseret hund med en guldbluse på der kom og tog imod mig. Efter at jeg havde hilst på familien gik vi ovenpå hvor vi gik ind i deres biograf og så film og spiste frugt. Biograf stolene havde endda knapper så man kunne læne dem tilbage eller op eller ned efter behag. Det var nogle kæmpe store og bløde læderstole som stod på rækker og i forskellige niveauer ligesom i en rigtig biograf. Skærmen fyldte hele væggen og lyden var selvfølgelig også fantastisk.
Jeg så ikke resten af huset, udover hendes værelse. Men en tour af huset ville nok også ha' taget en halv dag. Vi havde det dog rigtig hyggeligt.
Jeg kørte så hjem og var hjemme omkring kl 22:15.
Idag har jeg været i USA i et halvt år. Hvor er jeg bare glad for at jeg ikke allerede skal hjem om et halvt år. Jeg ville gå i panik hvis jeg vidste at halvdelen af tiden allerede var gået. Idag er også en anden stor dag for mig. Jeg har været medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i 1 år! Året er simpelthen gået så stærkt og jeg kan ærligt sige at det har været det bedste år af mit liv. Jeg glæder mig til mange flere af den slags.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar