lørdag den 17. marts 2012

I formiddags var jeg med min værtsfamilie til en photoshoot i en park. Der blev taget en masse billeder af familien og jeg var også med på et par stykker af dem. Bagefter tog vi ud på en rigtig lækker restaurant og spiste frokost.
Idag var det 27 grader celcius. Det føltes dog ikke helt så varmt da det blæste meget idag. Man kunne dog stadig godt have sommertøj på uden at fryse.
Efter vi kom hjem tog jeg på posthuset og fik endelig sendt det brev som jeg lige havde fået skrevet færdigt. Fik også sendt et fødselsdagskort til min kære far. Det kan jeg godt skrive her, for han læser ikke min blog.
Det var meningen at jeg idag skulle have været hjemme hos en anden au pair og set film, men jeg fik et andet tilbud som jeg ikke kunne afslå, så jeg fik rykket min aftale med denne au pair til på søndag. Jeg var idag blevet inviteret til middag hos min veninde Kamile og hendes familie. Jeg tog hjem til dem kl 17:30 og kom først hjem igen kl 23:30. De bor bogstavelig talt 2 minutter fra mig. Det er lige rundt om hjørnet. Middagen var for hele den nærmeste familie. Vi var omkring 20 mennesker, inkl børn. Det var simpelthen bare så hyggeligt! Det er længe siden jeg har haft sådan en god aften hvor jeg har smilt og grint så meget. De var bare alle fantastisk selvskab. I løbet af aftenen talte Kamile og jeg om at tage i biografen, men desværre passede tidspunkterne på filmene bare rigtig dårligt, så vi tog istedet ud for at leje en film. Da vi kørte rundt og snakkede om film gik det op for os at de havde en masse derhjemme vi hellere ville se, istedet for at leje en film. Vi besluttede os så for at køre ind og købe nogle snacks til filmen. Da vi gik rundt i supermarkedet gik det dog op for os at ingen af os havde lyst til mere sukker, så vi endte istedet med at købe ind til at lave smoothies. Her præsenterede Kamile mig for hvad der viste sig at være et helt nyt begreb for mig! Appelsin juice på dåse! Ja! På dåse! Man skulle tømme indholdet fra denne dåse i en kande og blande det med vand og så blev det til rigtig appelsin juice! Ikke bare sådan noget saftevand, men rigtig juice!
Vi tog så hjem og så The Proposal sammen med hendes 3 brødre. De måtte dog droppe den sidste halvdel af filmen, da de skal meget tidligt op imorgen og gå 17 miles (27,5 km) til templet. Jeg prøvede at overtale Kamile til at vi skulle tage med, men det lykkedes mig dog ikke rigtigt. Desværre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar