Idag skulle jeg arbejde fra 14-18. Indtil kl blev 14 fik jeg slappet af, skyped og læst en lille smule teori. Men også kun en lille smule. Fik dog læst mig frem til at jeg måske, hvis jeg er heldig, kan få overført mit motorcykel kørekort ved bare at tage en teori prøve, men uden nødvendigvis at tage en køreprøve. Det ville være super, da man her selv skal stille en motorcykel til rådighed for køreprøven, hvilket jeg jo ikke har mulighed for. Jeg er dog ikke helt sikker endnu, så det må jeg lige undersøge lidt nærmere.
Mit arbejde idag bestod af at assistere min værtsmor til en børnefødselsdag på en gård. Jeg brød mig bestemt ikke om det, da vilkårene disse dyr på gården levede under var meget dårlige. Det er jo desværre også hvad man kan forvente på en gård midt inde i Las Vegas. Men børnene hyggede sig. Jeg blev sat overfor en stor prøvelse i forbindelse med denne fødselsdag. Jeg havde fastet siden kl 11 og vil faste i 24 timer, men til denne fødselsdag blev der lavet det lækreste grilmad og der var både lækker kage og is til dessert. Alle omkring mig spiste, men jeg klarede at holde mig tilbage, selvom min mave rumlede af sult. Det er en god viljeprøve. Man lærer virkelig hvor meget man kan klare.
Efter vi kom hjem fra fødselsdagen løb jeg ind og skiftede tøj og så var jeg ude af døren igen. Jeg kørte hen til Kamile og vi tog så sammen med 2 af hendes lillebrødre og 2 af den ene lillebrors venner i biografen og så The Hunger Games. Rigtig god film, men meget skræmmende på samme tid. Den skal ses! I biografen sad jeg mellem Kamile og hendes ene lillebror Lorenzo og de sad og delte en stor bøtte popcorn over mig. Nej, hvor var jeg sulten! Heldigvis er der nu kun 13 timer tilbage til jeg kan spise igen. Det føles skønt at vide at jeg kan klare det.
Det har ikke noget med selvpineri at gøre kære mor. Det fører mange velsignelser med sig.
SvarSletJeg er lige vågnet, så min evne til at forklare er ikke lige til stede, men heldigvis har jeg en hjemmeside til at gøre det for mig: http://www.mormon.dk/?mod=artikel&id=30